dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Borgmesters firma fik opgave uden udbud

Aktindsigt i 13 opgaver tildelt HME i Vesthimmerland tegner et billede af manglende konkurrence, manglende dokumentation for ekstraarbejde samt arbejde efter regning
5. FEB 2017 18.10

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerland Kommunes borgmester Knud Kristensens (K) firma HME får jævnligt særbehandling, og i mindst ét tilfælde har kommunen brudt tilbudsloven, når den giver opgaver til HME uden konkurrence fra andre firmaer. Det viser en aktindsigt, som Nordjyske har fået.

I 2015 skulle kommunen have ordnet et bækrør under en vej og indhentede kun tilbud fra HME, som bød 482.850 kr. Når opgaven er i den størrelsesorden, er det ulovligt kun at indhente ét tilbud, siger en udbudsekspert.

- Kommunen burde have indhentet tilbud fra mindst et andet firma. Når det første tilbud har det niveau, så bør man reagere på det. Det ligger tydeligt over grænseværdierne. Det er jo ikke tre procent, det er overskredet med, siger professor Michael Steinicke fra Aarhus Universitet.

'Helt normalt'
Nordjyske har igennem tre måneder søgt aktindsigt i borgmesterens opgaver for kommunen. Foreløbig har kommunen givet indsigt i 13 konkrete opgaver, og dokumenterne tegner et billede af manglende konkurrence, manglende dokumentation for ekstraarbejde samt arbejde efter regning - en praksis, som andre virksomheder i kommunen ikke kan nikke genkendende til.

Forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at hele forvaltningen er inhabil, når det gælder borgmesterens opgaver.

- Normalt er inhabilitet noget, som kører på personer, men her kan man diskutere, om ikke dele af den kommunale forvaltning i virkeligheden ender med at være inhabil, siger han.

Knud Kristensen mener ikke, at der er problemer i sagen:

- Det er en helt normal måde at gøre tingene på. Og der er ikke snydt så meget som en eneste kubikmeter, siger han og henviser til, at ekstraarbejdet bliver aftalt på byggemøder. Der er dog ingen referater af byggemøder i den aktindsigt, som Nordjyske har fået.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.